Lemvigs skrænter.jpg

 

Museumsinspektør Inger Bjørn Knudsen, Lemvig Museum og geograf Sven Højgaard Jensen, DN Lemvig inviterer på en spændende ca. 3,5 km. gåtur rundt på skræntstierne omkring Lemvig Sø.

Sven Højgaard vil bl.a. fortælle om tunneldalen fra den sidste istid med dens enge og omkringliggende morænebakker og erosionskløfter. Hvordan blev dette landskab, der er så unikt, at det bliver en del af UNESCO Geopark Vestjylland, dannet, og hvordan har det været udnyttet gennem tiden?

I 1970’erne var der planer om at lægge en omfartsvej lige syd om søen, men planerne blev stoppet, og Sødalen er i dag fredet og den nordlige del er nu opkøbt af staten for at blive naturgenoprettet. Inger Bjørn Knudsen vil fortælle om byens udvikling og egnens kendte digter Thøger Larsen, som i mange år boede netop ved Lemvig Sø.

 

Vi mødes kl. 19 på P-pladsen overfor REMA 1000 og vi forventer at slutte kl. ca. 21. Hvis vejret er godt, så medbring gerne kaffe/the, som du kan nyde undervejs.

Det koster 50 kr. at deltage. Børn under 14 år og medlemmer af DN og Museumsforeningen for Lemvig Museum deltager gratis på turen. Tilmelding er ikke nødvendig – mød blot op.

Det er DN Lemvig og Lemvig Museum, der i samarbejde med Geopark Vestjylland, har arrangeret turen.