Hvad sker der egentlig i Klimapark Ramme? Bliv klogere her
- 24. september 2026
Hvis du tager turen forbi Ramme sydvest for Lemvig og kigger ind i Klimapark Ramme, er det ikke kun lange rækker af solceller og vindmøller, der møder dit blik. Mellem aluminium, stål og kabler finder man en stor mangfoldighed i de tre-rækkede plantebælter omkring Klimaparken. Her flakser masser af sommerfugle mellem de lokale blomsterarter, og måske er du endda så heldig at få øje på et par harer eller et rådyr.
På arealet, hvor der tidligere var intensivt dyrket landbrug, står i dag seks vindmøller og 87.000 solcellepaneler. Samtidig er der gjort plads til naturen. Knap en tredjedel af den 90 hektar store klimapark består af græsarealer, søer og anden natur.
Danmarks Naturfredningsforening Lemvig har gennem fire år samarbejdet med Skovgaard Energy, der ejer Klimapark Ramme, og sørget for at tænke naturhensyn ind fra begyndelsen og dermed skabe bedre vilkår for biodiversiteten inde i VE-anlægget og indtænke korridorer ud til det omgivende landskab.
Her fortæller vores biolog Karen Thingsgaard indvielsesgæsterne om klimaparkens område, der strækker sig ind på en samarbejdende nabos jord (se område 4 på kortet i bunden af artiklen). Området afgræsses af heste. Besøg vores infotavle ude i området eller tag på en virtuel droneflyvning ind over dette område.
Her ligger sø nr. 2 (se kortet) omkranset af buske og træer mod nord og vest. Skyggende træer og buske mod syd og øst er fældet og lagt i insekthotel her.
Danmarks første klimapark uden hegn
En af de første ting, man lægger mærke til, når man besøger området, er faktisk noget, der ikke er der. Der er nemlig intet trådhegn omkring anlægget. Da Klimapark Ramme stod færdig, var den Danmarks første af sin slags uden hegn.
I stedet for et traditionelt hegn rundt om hele anlægget bruger man videoovervågning og AI-teknologi til at holde øje med området og tælle de firbenede dyr. Det betyder, at dyrene frit kan bevæge sig mellem parken og det omkringliggende landskab, hvilket er afgørende for at større pattedyr som rådyr, ræve, harer og måske en ulv frit kan bevæge sig ud og ind.
Der er bl.a. blevet udsået hvidkløver i de tidligere intensivt dyrkede marker i håbet om at møde de sjældne bier enghumle eller kløverhumle. Stedet er allerede godt besøgt af bl.a. tidselsommerfugl, som ses på det indsatte billede herover.
Bier og sommerfugle mellem solcellerækkerne
Hvis du efter tilladelse eller på en guidet tur kommer ind i området, vil du også bide mærke i alle sommerfuglene, bierne og planterne under og imellem solcellerækkerne. Det skyldes teknisk at solcelleanlægget anvender et ‘trackersystem’, hvor rækkerne følger solen i løbet af dagen.
Det giver ikke bare mere grøn strøm, men betyder også, at sollyset kan nå ned på jorden mellem panelerne i løbet af dagen. Det giver langt bedre vækstbetingelser for planter og insekter, i stedet for at jorden ligger i permanent skygge fra de fastopstillede solceller. Planterne får lov til at udvikle sig vildt, og det skaber masser af føde og levesteder til bl.a. insekter og sommerfugle, forskellige fugle, harer og rådyr.
Her ses dødishulsø nr 1. (se kortet) Den blev for 3 år siden totalt tømt for affald. 60 "dumperlæs" , der senere blev sorteret.
Levesteder for padder i dødishullerne
Klimaparken gemmer også på spor helt tilbage fra istiden. De såkaldte dødishuller er lavninger i landskabet, som opstod efter store isblokke, der smeltede, da isen trak sig tilbage. Flere af disse huller er blevet genstand for målrettet naturgenopretning.
Når vandhullerne bliver forbedret, giver det perfekte levesteder for padder og andre dyr, som er afhængige af småsøer. Flere af søerne er allerede bosted for salamandre. Det gode arbejde i Ramme Klimapark har endda inspireret til lignende naturtiltag andre steder i Lemvig Kommune.
En af de mange stenbunker til skjul for padder og andre krybdyr.
Natur og klima skal tænkes sammen
Danmark skal bruge mere vedvarende energi. Samtidig står vi midt i en alvorlig natur- og biodiversitetskrise, hvor der er brug for mere sammenhængende natur og bedre levesteder for planter og dyr.
Derfor skal de to hensyn tænkes sammen, når vi etablerer nye energianlæg.
I Energistyrelsens, Miljøministeriets og Plan- og Landdistriktsstyrelsens eksempelsamling fra 2024 under overskriften ”Opstilling af solcelleanlæg i det åbne land”, fremhæves Klimapark Ramme under temaet ”Fauna og Natur” som et godt eksempel på, hvordan hensynet til fauna og natur kan indgå i etableringen af solcelleanlæg.
Den grønne strøm fra Klimapark Ramme bruges primært i verdens første dynamiske Power-to-X-anlæg, hvor den producerede brint (produktionen kan variere efter vindstyrken og solintensiteten) og anvendes til fremstilling af grøn ammoniak.
Indvielse af infotavlen på Nr. Lisbjergvej d. 31. august 2026.
Tag selv ud og oplev Klimapark Ramme
Den bedste måde at forstå området på er selvfølgelig at opleve det selv.
Tag forbi Klimapark Ramme og tag ind på Nr. Lisbjergvej og se vores infostander, hvor du kan læse mere om omskabelsen fra intensivt dyrket landbrugsjord til indtænkt bevidst mangfoldighed inde i anlægget. På tavle 3 kan du downloade 2 droneflyvninger over området.
Du kan også dreje ind på Ærtbjergvej og køre op til infostedet ovenfor PtX-anlægget. Her kommer du tæt på biodiversitetsplantebæltet ved siden af vejbommen, hvor vi bl.a. har plantet tre rækker pil som forsøg, men som nu indplantes i andre Klimaparker i vindsiden. Pil er velegnet fordi de vokser hurtigt op og hurtigt kan give den pålagte indsynsbegrænsning, men også skabe læ for de andre planter.
I Danmarks Naturfredningsforening er vi glade for samarbejdet omkring Klimapark Ramme. Vi håber, at erfaringerne herfra kan bruges andre steder i landet, og at samarbejdet kan fortsætte og inspirere til, at naturtiltag bliver en naturlig del af fremtidens klimaparker.
Klik her og tag på en flyvetur over den grønne korridor mod de nordligste dødishulsøer og hør biolog Karen Thingsgaard fortælle om, hvad du ser undervejs. Turen starter ved DNs infotavle (se kortet herunder).
