Nyhed

Redekasseprojekt i Nørre Nissum

Kom og hjælp fuglene ud af bolignøden

Lørdag den 14. marts inviterer GNIF, Borgerforeningen og SeniorHøjskolen borgerne i Nørre Nissum til et åbent arrangement på Degnemarken/SeniorHøjskolen kl. 14.00. Der skal bygges fuglekasser til de grønne fællesarealer til glæde for alle byens borgere, og selvfølgelig til stor glæde for de hulrugende fugle. Der skal bages pandekager over bål og løses fuglequiz, så du bliver en anelse klogere på fuglene – og så bliver der budt på kaffe og kage. En aktiv og hyggelig eftermiddag for både børn og voksne på tværs af generationer – med natur og fugle som fælles omdrejningspunkt.